CSS 11500 R.I.P.


Cisco har (endelig) annonceret CSS 11500 End of Sale. Erstatning for 11501 er naturligvis ACE 4710 og for 11503 og 11506 er det typisk ACE-modulet (ACE 30), man bør positionere.

Feature-mæssigt er der i årevis ikke sket den store udvikling af funktionaliteten på CSS — Men er der det på ACE? — så det var vel et spørgsmål om tid, før de fik kniven.

Read more…

Catalyst 6500 - ACE30


Cisco har [annonceret] et nyt modul til load-balancering på Cisco 7600 og Catalyst 6500, nemlig ACE30.

Ny hardware

Der er tale om helt ny hardware (nye NPU’er), og det giver nye muligheder som fx HTTP kompression, der tidligere kun har været muligt på ACE 4710 (appliance). Desuden er der generelt bedre performance, og især SSL performance er virkelig løftet, men også andre ting er hurtigere og skalerer bedre.

Read more…

ACE 4710


Hvis man godt kan lide ACE-modulet til Catalyst 6500, men ikke er så vild med prisen og ikke har brug for det niveau af performance, så er der nu en (lidt) billigere løsningsmodel.

Cisco har nemlig annonceret et 1RU ACE appliance, der kan lave load-balancering, SSL offload, komprimering, applikations-optimering og sikkerhed, caching etc. Kommandolinien er i IOS-stil, hvilket brugere af fx CSS sikkert vil værdsætte. Performance kan være 1 eller 2 Gbps.

Read more…

Cisco ANS = WAAS + AON + DCAS


Cisco har for noget tid siden annonceret en væsentlig opgradering til sit WAN-optimeringsudstyr. Den nye teknologi kaldes WAAS (Wide Area Application Services), og er groft sagt en sammenbygning WAFS og ACNS.

  • WAFS (Wide Area File Services) er den teknologi, de fik med opkøbet af Actona i 2004, dvs. accelerering af fil- og print-services. WAFS var ikke den helt store succes, bl.a. fordi det ikke var transparent for brugerne.
  • ACNS (Application and Content Networking System) giver caching, streaming, software distribution etc. Oprindelig kom caching-teknologien fra købet af NTI helt tilbage i 1995 og content distribution fra købet af Tazznet i 1999. De ting voksede altså sammen til ACNS.
  • Dertil er kommet diverse andre optimeringsteknologier som komprimering, TCP-optimering, DRE (Data Redundancy Elimination) etc.

WAAS er en del af Ciscos ANS-initiativ (Application Networking Services), der også inkluderer AON (Application-Oriented Networking, dvs. XML- og web-services) og DCAS (Data Center Application Services), hvor man finder content switching og content-optimeringsudstyr, herunder CSS 11500 (ArrowPoint, 2000), Catalyst 6500 CSM (Content Switching Module, oprindelig Local Director-teknologi, også fra NTI, 1995), Catalyst 6500 ACE (Application Control Engine, en videreudvikling af CSM), AVS (Application Velocity System, fra FineGround, 2005) etc.

Read more…

Catalyst 3750


Cisco har i dag annonceret de nye Catalyst 3750-switche.

Der er tale om en pizza-box switch i stil med 3550, men som det antydes med nummeret, er de mere avancerede end 3550, hvilket kan opsummeres som følger:

  • 10/100/1000base-T
  • Rigtig stacking er tilbage, ikke bare clustering, som det kendes fra 2950, 3550 og XL’erne, men noget der minder om et egentlig shared backplane på 32 Gbps (hvilket formentlig er et marketingtal, men dog langt over den 1 Gbps, man får med clustering). Max er 9 kasser i en stack.
  • Rigtig stacking betyder bla. EtherChannel mod to eller flere switche (Fx en server forbundet til to switche, hvilket ikke tidligere har være muligt).
  • Rigtig stacking betyder også, at en kasse kan tages ud af stack’en uden at det påvirker de andre (igen i modsætning til clustering).
  • Bedre QoS
  • Jumbo Frames
  • IPv6 (Tja)

Switchene kommer med SMI og EMI som det kendes fra 3550, og de primære forskelle på SMI og EMI er OSPF, EIGRP og HSRP. De kan leveres som det ene eller det andet, og kan naturligvis også opgraderes senere.

Read more…