Catalyst 3000 - AIS R.I.P.
Cisco har annonceret Advanced IP Services feature-set’et End of Sale og End of Life på DSBU-switchene (3560/3750/3560-E/3750-E)… Og det er en rigtig god ting!
På disse switche var eneste forskel mellem IP Services og Advanced IP Services nemlig reelt IPv6-support, og den funktionalitet bliver flyttet fra Advanced IP Services til IP Base (host mode og statisk routing) og IP Services (dynamisk routing), hvor det hører til sammen med IPv4.
Så, hvis man gerne vil lave IPv6 management af en 48-ports 3750E, er den lige blevet 11.000$ billigere! Hvis man gerne vil bruge den til IPv6 routing (ikke blot IPv4 routing), er den lige blevet 3.000$ billigere.
Dermed følger DSBU-switchene den trend, Catalyst 6500 startede med 12.2(33)SXI, hvor IPv6 også er blevet gratis (well, I hvert fald inkluderet i prisen). Forhåbentlig kommer den slags også snart til routerne.
Reference
-A