Nexus 5500P
Cisco har annonceret en ny Nexus-switch, nemlig Nexus 5548P, som man kan tænke på som anden generation af Nexus 5000.
I forhold til Nexus 5000 får man med Nexus 5500:
- Højere densitet (48 porte i 1RU i stedet for 2RU)
- Højere skalérbarhed
- Flere MAC-adresser (32k vs 16k)
- Flere EtherChannels
- Flere VLAN (4096 vs 507)
- 16 FEX’er per N5K
- Mindre latency port-til-port (2 us vs 3,2 us)
- Bedre QoS (DSCP mærkning, multicast-forbedringer)
- Uplink-modulet kan være enten 8xFC+8x10G eller 16x10G.
Desuden er der lidt fremtidsmusik, der over tid vil gøre platformen endnu bedre:
- Layer 3 (routing) kommer som et modul (ikke det store uplink-modul, men som et daughter card) med op til 160G routing (Q1 2011)
- FabricPath (multipathing for Layer 2) (2011)
- Unified Ports (porte, der enten være FC eller Ethernet eller naturligvis Ethernet med FCoE)
- Det kommer som et 16-ports modul på 5548 (Q1 2011)
- Alle porte kan køre 1G, men ikke fra FCS (og det er nogle dyre 1G-porte)
- 20 FEX’er per N5K senere
- 40G Ethernet som modul Senere(tm) eller Engang(tm)
- FCoE multihop om-ikke-så-længe
Prisen er også nogenlunde fornuftig: I basis-udgaven er den en smule dyrere (25.600$) end 5010 (18.750$ med 20 10G-porte), men har jo også flere porte og features. Med et 16-ports kort bliver prisen lavere end 5020 (med 40 10G-porte). Der kommer selvfølgelig de sædvanlige bundles, men dem jeg har set, passer ikke så godt til danske forhold.
5548P kan bestilles i dag, men kan ikke leveres endnu. Switchen kræver NX-OS 5.0(2)N1(1), der også skulle være ude Very Soon Now(tm).
-A
PS: Og nu har Nexus 5548 et varenummer, der nogenlunde matcher hvad de er, nemlig en Nexus 5000 med (op til) 48 10G-porte, ikke som på 5010, der har 20 porte (+ uplinks).