IOS 15.0(1)SE


Der er kommet IOS 15 til de nyere desktop-switche i 2960, 3560 og 3750-serierne, altså fx S- og X-switchene og 10/100 V2-switche, men specifikt ikke de gamle 3560 og 3750, der ikke hedder V2 (men de er jo også End of Sale).

Umiddelbart er nyhederne i småtingsafdelingen med bl.a. særlig håndtering af Voice VLAN, når man bruger authentication, og forbedringer til Auto SmartPorts.

Grunden til det store versionsskift er, at de nu er på den IOS code-base, hvor IOS er ‘component-baseret’. Det betyder, at koden er opbygget af mindre software-komponenter, det er relativt nemt at til- og fravælge i de enkelte images. Idéen med det er, at når de først har lavet en ændring til OSPF (fx VRF-aware OSPFv3), så kan det hurtigt porteres til andre platforme. Det er ikke modulært og load-on-demand som NX-OS og IOS XR, men det lugter da lidt af fisk.

Release Notes

IOS 12.2(58)SE har lige fået en bugfix-release, og med de fundamentale ændringer i IOS 15, ville jeg nok vente lidt, før jeg gav mig til at opgradere alle mine access-switche… ikke mindst fordi de nu vil komme til at køre forskellige software-versioner, da nogle af dem jo ikke får IOS 15.

-A