Cisco HyperFlex
Som mange medier vil vide, er Cisco på vej på markede med en hyperconverged løsning til datacenteret.
HyperFlex er ikke bare ‘en server, der kører noget virtuelt IP-baseret storage’: På samme måde som fx en Vblock er converged infrastructure, man køber som en samlet løsning, der er pre-testet, valideret, og supporteret af en enkelt leverandør, er HyperFlex et produkt. (HyperFlex er HCI, hyper-converged infrastructure, altså inkluderer storage).
Tænk på HyperFlex som en meget lille Vblock: Hvis man har brug for mere storage, køber man en byggeklods mere. Hvis man har brug for mere compute, køber man en byggeklods mere. Hvis man har brug for (mere) redundans, køber man en byggeklods mere.
Softwaren hedder i øvrigt ikke HyperFlex; det er systemet der gør det. Softwaren i HyperFlex er SDP (SpringPath Data Platform), baseret HALO-arkitekturen (Hardware Agnostic Log-structure Objects), data access-elementer (fil, blok, object) og API’er (orkestrering, management, monitorering), plus lidt ‘lim’ til at binde det sammen, altsammen fra SpringPath.
Der er principielt ikke i arkitekturen noget krav om, at man kører på en hypervisor. Det kunne principielt være bare et bare metal OS med SDP, eller en Linux-variant med containers (som fx Docker). Men alting bliver selvfølgelig meget nemmere med en virtualiseringsplatform, og sådan leveres det da også nu, med VMware ESX.
I hvert fald i første omgang er HyperFlex baseret på, at man skal have Fabric Interconnects, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Til store installationer kunne man have lavet det næsten decideret smukt med C-series servere forbundet direkte til ACI og kontrolleret med en virtualiseret UCS Manager. Og til de små installationer kunne man have lavet det med 2-3 servere forbundet til ‘any switch’. Modargumenterne er er selvfølgelig solution testing og time to market.
Under alle omstændigheder er Cisco HyperFlex et super interessant produkt, der kommer ind for at konkurrere i HCI-markedet sammen med Nutanix, SimpliVity, og lignende.
-A