Catalyst 6500 - 6724-SFP (24x1G)


Et sidste (?) modul, der nyligt er dukket op i prislisten, er WS-X6724-SFP, der er et 24-ports gigabit fiber-kort, der kræver SFP’er.

Den opmærksomme læser vil efterhånden have regnet ud, at 67xx betyder, at kortet kræver en Sup720, og at det kan opgraderes med distribueret forwarding.

Kortet er interessant i forhold til 6516A-GBIC ved at koste det samme (sic!), hvilket giver både en lavere portpris og en højere densitet. Nå ja, og så er det selvfølgelig hurtigere, men jeg er nu ikke helt sikker på, om det er 1 eller 2 x 20 Gbps til switch fabric. (Jeg har ikke kunnet finde et data sheet endnu).

Mit gæt er 1 x 20 Gbps, og at der Snart™ kommer en annoncering af et 48-ports kort også (med 2 x 20 Gbps).

Vare Pris Kommentar
WS-X6516-GBIC 19.995 $ Fabric-enabled, 8 Gbps dedikeret, A.K.A. CEF256
WS-X6516A-GBIC 15.000 $ Ikke dårligere end 6516-GBIC, bare billigere
WS-X6724-SFP 15.000 $ Sup720 fabric, 20? Gbps dedikeret, A.K.A. CEF720
WS-F6700-DFC3A 7.500 $ 48 Mpps distribueret forwarding, A.K.A. dCEF720

Jeg har som sagt ikke fundet et data sheet, men det må være lige på trapperne. Følg med på www.cisco.com/go/catalyst6500

-A

PS: Husk forbehold for software-support, New Product Hold etc.